Reglement for Havnemesteren

Reglement for havnemesteren
– 1 –
1.
Havnemesteren varetager for Gråsten Sejlklub udlejning, som gæstepladser, af ledige bådpladser ved klubbens broer i perioden 1. maj til 31. oktober.
2.
Som ledige bådpladser betragtes:
a.
Bropladser, der er tildelt medlemmer for sæsonen, men som er ledige på grund af midlertidigt fravær f.eks. ferietur o.lign. – Bådejerne skal vende det grøn/røde skilt med angivelse af ventet hjemkomst og bør ligeledes underrette havnemesteren ved flere dages fravær, så han kandisponere pladsen.
b.
Bropladser, som ikke er tildelt medlemmer, og som klubben ikke ønsker
at disponere over. Broudvalgsformanden orienterer havnemesteren
herom.
3.
I tvivlstilfælde vedrørende ledige bådpladser skal havnemesteren konsultere
broudvalgsformanden eller klubformanden.
4.
Bådpladser jvf. pkt. 2 stk. a og b må kun udlejes til den af bestyrelsen
fastsatte takst. Længere lejemål aftales særskilt med bestyrelsen.
Særarrangementer, hvori indgår brug af klubhuset, skal koordineres med
klubhusformanden.
5.
Mastekran kan gratis benyttes af medlemmer, men lejlighedsvis kan den
benyttes af andre mod gebyr fastsat af bestyrelsen. Afbenyttelse af
faciliteterne sker altid på bådejers regning og risiko, og skal aftales med
havnemesteren/pladsudvalget.
6.
Havnemesteren udsteder kvittering på alle opkrævede beløb og påfører
kontrolbon’en samme oplysning samt aktuelt bronummer og gæstebådens
navn og hjemsted. Kontrolmærke fæstnes til gæstebåden. Kontrolbon’erne
afleveres løbende til klubbens kasserer. Havnemesteren afregner månedsvis
bagud med klubbens kasserer. Ved sæsonslut udarbejder havnemesteren en
totaloversigt over udlejningen til brug for bl.a. statistikformål.
7.
Havnemesteren sørger for i samråd med pladsudvalgsformanden at opstille
faciliteter til opsamling af tomme flasker samt fornøden udskiftning af
affaldscontainer.
8.
Havnemesteren har i samråd med udvalgsformændene opsyn med den
almindelige orden på klubbens område, ved klubbens bygninger og broer og
har påtaleret overfor uregelmæssigheder i forbindelse hermed. Gentagne
tilfælde af uefterrettelighed rapporteres til vedkommende udvalgsformand og
dermed til bestyrelsen, der afgør eventuelle sanktioner.
Gyldighed
Dette reglement er gældende fra februar 1996 og revideret januar 2001.