Reglement for benyttelse af broerne

Reglement for benyttelse af broerne

Udlejning

Liggepladser ved broanlægget udlejes kun til aktive medlemmer i Gråsten Sejlklub.

Tildeling

Ledige liggepladser ved klubbens broanlæg tildeles hvert år af broudvalget. Tildelingen foregår efter følgende retningslinjer:

Hvert år i marts måned indkaldes gennem Fanglinen ansøgninger om liggepladser.Kun aktive medlemmer kan ansøge om liggeplads.

Tildelingen foregår efter anciennitet som aktiv medlem. Medlemmer, der har ligget i fast plads ved broen det foregående år, har fortrinsret. Der skal af disse medlemmer ikke indgives ansøgning om liggeplads, idet lejemålet automatisk for nyes hvert år pr. 15. april.

Opsigelse

Opsigelse kan kun finde sted en gang årligt inden den 15. marts. Fartøjer der forlader broen i løbet af sommeren, har ikke krav på tilbagebetaling af broleje. Opsiges lejemålet ikke rettidigt, hæfter medlemmet for det følgende års leje. Medlemmets rådighed over fast plads Medlemmet råder over en fast plads indtil opsigelse finder sted. Hvis medlemmets fartøj sælges, og et nyt ikke straks anskaffes, råder medlemmet over pladsen resten af sæsonen samt den følgende sæson. Liggepladser kan ikke gøres til genstand for salg, udnyttes til charterformål eller privat udlejning samt kan ikke medfølge ved eventuelt salg af fartøj. Bytning af pladser mellem medlemmer kan ikke finde sted uden tilladelse fra broudvalget. Dog kan broudvalget ændre pladstildelingen , hvis det skønnes nødvendigt. Meddelelse om salg af fartøj og køb af evt. nyt skal omgående meddeles broudvalget. Hvert medlem kan kun tildeles 1 liggeplads. Medlemmet betaler for råderetten selvom pladsen ikke benyttes.

Ordensregler

Færdsel på broen sker på eget ansvar. For skader på broen hæfter skadevolderen. Skader skal omgående meddeles broudvalget. Fartøjer, der henlægges ved broen skal være forsvarligt fortøjet. Der skal være indsat mindst 2 fjedre e. l. i fortøjningerne. Fortøjningerne skal være i god stand, og være dimensioneret efter fartøjets størrelse. Fartøjerne skal være i yachtmæssig stand. Sejlbådene skal i almindelighed være rigget inden den 15 juni. Det påhviler alle, der har liggeplads ved broen, at renholde brodækket ud for egen liggeplads efter behov. Bådene må kun henligge ved broen i tidsrummet: 1. april – 15. november. Påtaleret i ovennævnte forhold har broudvalget, hvis henstillinger skal efterkommes.

Vand og el

De på broen opsatte elstik må kun anvendes til elektriske håndværktøjer samt til opladning af akkumulatorer. Brug af el til opvarmning samt belysning er ikke tilladt. El må kun være tilsluttet så længe bådejeren befinder sig på klubbens areal.

Under særlige omstændigheder kan havnemesteren give dispensation.

De på broen opsatte vandstik må kun benyttes til drikkevand samt rengøring af fartøjer.

Forsikring

Både der henligger ved broen skal være ansvarsforsikrede.

Takster

Taksten for benyttelse af broanlægget fastsættes af bestyrelsen. Ligge pladsernes bredde fastsættes af broudvalget, og beregnes som afstanden imellem pælene. Gyldighed dette reglement er gældende fra 1. april 1986 og revideret januar 2015.