Opfølgning på artikel i Fanglinen 3 2016

Min artikel om ”vores billige sejlklub” har affødt nogle ualmindeligt triste reaktioner og meget nedværdigende personlige bemærkninger omkring mig, min person og mit virke. Især medlemmer med høj anciennitet i klubben har reageret meget voldsomt og nedværdigende overfor mig.

Jeg synes at det er ærgerligt, at jeg ikke kan skrive åbenlyst om noget, som jeg oplever som et problem for vores klub. Et problem i en tiltagende udvikling, som vi bliver nødt til at forholde os til i vores fællesskab for at få ændret.

Min artikel i Fanglinen 3 er ikke positiv, men selv synes jeg, at Fanglinen 3 generelt ikke oser af positivitet over fællesskabets formåen og deltagelse i aktiviteter. Selv nævner jeg i min artikel, at der bruges meget tid på bestyrelsesmøderne i forsøg på at indhente denne ikke ønskede udvikling. Fakta som man selv med høj anciennitet i klubben bliver nødt til at forholde sig til.

Det bør vi gøre noget ved, og som et led i dette er min artikel kommet til verden. Denne har selvfølgelig helt bevidst ”fået hele armen” for at lægge op til – og krydre en god sund debat om problemet, og ikke til en direkte personforfølgelse af mig som forfatter til artiklen.

Derfor en bøn til alle i vores klub om at deltage i debatten på en sober måde og ikke på den beskæmmende måde, som jeg har oplevet indtil nu.

Gråsten den 24. september 2016

Lars Chresten Møller

Fælles søsætning april 2017

Følgende datoer er fastlagt for fælles søsætning i foråret 2017

Vognmand Mammen. Chauffør Henrik

Pris: Vogn: kr. 400,00.       Stativ: kr.700,0

  • Mandag, den 17. april ( 2. påskedag
  • Lørdag, den 22. april
  • Lørdag, den 29.april

Alle dage med start kl 0800

Lister vil blive opslået ved klubhuset

 

På de anførte datoer vil pladsen i fornødent omfang blive afspærret for bilkørsel medens søsætningsarbejdet og transport af både foregår på pladsen!

 

Respekter venligst dette – det har noget med sikkerhed at gøre!

Med venlig hilsen

Egon Rerup